Invitation vinterrustur 2018

Kære vinterstartere

Tillykke med optaget og ”tak for sidst” til jer, der var med på sommerturen. Vi afholder traditionen tro Vinterrusturen for medicin for alle vinterstartere. Til dem, der ikke var med på sommerturen, er rusturen en unik mulighed for at møde dine kommende holdkammerater og nye bedste venner under uformelle omstændigheder før studiestart. Undervejs vil der være faglige og festlige indslag. Turen er med to overnatninger på

Klinteborg, Ribsvej 9, Ordrup 4540 Faarevejle

Vinterrusturen arrangeres frivilligt af Rusvejledningen på medicin, uafhængigt af Københavns Universitet. Alle deltagende rusvejledere var også vejledere i sommer.

”Hvordan kommer jeg mon med på denne tur”, tænker du så. ”Du tager bussen med dine holdkammerater”, lyder svaret. I mødes ved

Panum Instituttet, Blegdamsvej 3B, 2200 København N

Vi mødes ved hovedindgangen.

Mødetidspunkt, såvel som selve turen, afhænger af dit hold:

Mødetidspunkt: Mandag 22. januar kl 10.00 – Hold 101, 104, 106, 107 og 110
Turen er fra den 22. januar til den 24. januar

Mødetidspunkt: Onsdag 24. januar kl 10.00 – Hold 102, 103, 105, 108, 109 og 111
Turen er fra den 24. januar til den 26. januar

Første tur forventes tilbage ved Panum onsdag 24. januar ca. kl 17, anden tur forventes hjemme fredag 26. januar ca. kl 15.

Er det gratis at deltage? Nej, det koster desværre penge at leje hytten, køre i bus og spise mad, så turen koster 250 DKK. Indbetaling af beløb tæller desuden som tilmelding. Når pengene er indbetalt er de bundne, og kan IKKE returneres selv om du bliver syg eller af anden årsag bestemmer dig til ikke at tage med.

Pengene overføres til reg. 1551 kontonr. 0833045 senest d. 8. januar 2018. Skriv fuldt navn og gerne holdnummer ved indbetalingen, så vi kan se, hvem der har betalt.

 

OBS: I kan stadig nå at tilmelde jer! Bare skriv en besked til Christian Benson (20867557) og overfør beløbet til angivne kontonummer! 

 

Indbetalinger fra udlandet skal lyde på DKK 250, så hvis der er gebyr på overførsel, skal det oven i de DKK 250. Desuden skal følgende bruges: Iban: dk1530 000000833045. Swift adresse: dabadkkk.

Øl og sodavand er ikke inkluderet i prisen. Dette afregnes på hjemrejsedagen. Det plejer at blive imellem 100 og 400 kroner, afhængig af hvor meget man drikker. Vi kan rigtig godt lide MP til betaling! (Hvis dette ikke er en mulighed, så kan kontanter gå an). Desuden vil være et mindre ”grundbeløb”, der dækker de løjer vi laver undervejs. Dette dækkes af alle og ligger erfaringsmæssigt omkring 70 kr.

Ang. særlige madønsker: Vi tager selvfølgelig hensyn til ønsker ang. vegetar/allergi/svinekød. Skriv en mail til suppli.benson@gmail.com og madskoch94@gmail.com (helst til Mads faktisk) angående madønsker. Og det er selvfølgelig ikke, hvis der er noget du ikke kan lide. Vi kan ikke lave speciel mad til alle.

Til almindelig overlevelse kan vi anbefale, at du medbringer følgende remedier:

– Sovepose og lagen eller andet, der kan varme dig om morgenen.

– Husk det essentielle: Viskestykke, karklude, sølvpapir, babymajs og sorte sække

– Tøj til de fleste formål: Varmt, festligt, gøglet (desto mere fjollet, desto bedre!), festligt og varmt tøj. (Husk varmt tøj!)

– En madpakke til busturen.

– Dit gode humør!

Vi glæder os til en super fed tur!

Kh.,

Dine vintervejledere


Amanda, Anders, Andrea, Benson, Frantz, Laurits, Lise, Louise, Mads, Malte, Maria, Mo, Michelle, Mikkel, Morten, Nick, Palle, Rose, Sebastian, Tobias, William

Ved problemer kan du skrive en mail til suppli.benson@gmail.com

Hvis dette ikke virker, så venter vi, og vores telefonsvarer på dig døgnet rundt:

Christian Benson (+45 20 86 75 57)