Invitation Vinterrustur 2020

Kære vinterstartere

Tillykke med optaget og ”tak for sidst” til jer, der var med på sommerturen. Vi afholder traditionen tro Vinterrusturen for medicin for alle vinterstartere. Til dem, der ikke var med på sommerturen, er rusturen en unik mulighed for at møde dine kommende holdkammerater og nye bedste venner under uformelle omstændigheder før studiestart. Undervejs vil der være faglige og festlige indslag. Turen er med to overnatninger, og går i år til

Visby Fritidscenter, Høybergvej 65, 6261 Bredebro

Vinterrusturen arrangeres frivilligt af Rusvejledningen på Medicin. Alle deltagende rusvejledere var også vejledere i sommer.

 

OBS – I kan stadig nå at tilmelde jer! Overfør deltagergebyret og send en mail til Christian på suppli.benson@gmail.com el. rusturen@gmail.com – så er alting i orden 🙂

 

”Hvordan kommer jeg mon med på denne tur”, tænker du så. ”Du tager bussen med dine holdkammerater”, lyder svaret. I mødes ved

Panum Instituttet, Blegdamsvej 3, 2200 København N

Vi mødes ved hovedindgangen.

Mødetidspunkt, såvel som selve turen, afhænger af dit hold

 

Mødetidspunkt: Mandag 20. januar kl. 08.00 – Hold 101, 102, 104, 105, 108 og 111
Turen er fra den 20. januar til den 22. januar

Mødetidspunkt: Onsdag 22. januar kl. 08.00 – Hold 103, 106, 107, 109, 110, 112 og 113
Turen er fra den 22. januar til den 24. januar

Første tur forventes tilbage ved Panum onsdag 22. januar ca. kl 19.30, anden tur forventes hjemme fredag 24. januar ca. kl 19.00

Er det gratis at deltage? Nej, det koster desværre penge at leje hytten, køre i bus og spise mad, så turen koster 250 DKK. Indbetaling af beløb tæller desuden som tilmelding. Når pengene er indbetalt er de bundne, og kan ikke returneres selv om du bliver syg eller af anden årsag bestemmer dig til ikke at tage med.

Pengene overføres til

reg. 1551 kontonr. 0833045

senest d. 16. januar 2020. Skriv fuldt navn og gerne holdnummer ved indbetalingen, så vi kan se, hvem der har betalt.

(OBS; ønskes bekræftelse på overførsel, kan man skrive en mail til Christian på suppli.benson@gmail.com)

Indbetalinger fra udlandet skal lyde på DKK 250, så hvis der er gebyr på overførsel, skal det oven i de DKK 250. Desuden skal følgende betalingsoplysninger bruges:

Iban: DK1530 000000833045. Swift adresse: dabadkkk

(OBS; Fra Norge og Sverige plejer gebyret at være på 50 kroner)

Øl og sodavand er ikke inkluderet i prisen. Dette afregnes på hjemrejsedagen. Det plejer at blive imellem 100 og 400 kroner, afhængig af hvor meget man drikker. Vi kan rigtig godt lide MP til betaling! (Hvis dette ikke er en mulighed, så kan kontanter gå an). Desuden vil være et mindre ”grundbeløb”, der dækker de løjer og lege vi laver undervejs. Dette dækkes af alle og ligger erfaringsmæssigt omkring 70 kr.

Ang. særlige madønsker: Vi tager selvfølgelig hensyn til ønsker ang. vegetar/allergi/svinekød. Skriv en mail til Christoffer på: christofferschilling@hotmail.com (Christoffer ved alt om mad)

Til almindelig overlevelse kan vi anbefale, at du medbringer følgende remedier:

– Sovepose og lagen eller andet, der kan varme dig om morgenen.

– Husk det essentielle: Viskestykke, karklude, sølvpapir, babymajs og sorte sække

– Tøj til de fleste formål: Varmt, festligt, gøglet (desto mere fjollet, desto bedre!), festligt og varmt tøj. (Husk varmt tøj!)

– En madpakke til busturen.

– Dit gode humør!

Vi glæder os til en super fed tur!

Bedste hilsner

Dine vintervejledere

Andrea, Tobias, Linnea, Thomas, Anna, Anne, Søren, Christoffer, Malte, Emilie, Sabrina, Anna, Maria, Emma, Daniel, Nathalie, Peter, Magnus, Anders, Jonas, Jacob og Christian

 

Ved problemer eller spørgsmål kan du skrive en mail til suppli.benson@gmail.com eller rusturen@gmail.com

Hvis dette ikke virker, så kan i bare fange Christian på

Christian Benson (+45 20 86 75 57)